Opgave og roller

Ordskvalder:

  1. ”Pacifisme, forfatningskamp, parlamentarisk princip, progressive, provisoriske love, koalition” Hvad betyder disse ord/begreber? Sæt dem i et skema og giv en kort forklaring til hvert ord.
  2. Læs teksten nederst på side 65 i Demokratikanoen. ”Viggo Hørup´s tale i Højby på Fyn”
    Oversæt teksten til moderne dansk. Lav derefter en fortolkning af teksten.

Sofavælger, eller hvad vælger du?

Forfatningskampen handlede naturligvis om politiske holdninger, men var også en magtkamp mellem mænd og partier. Der var stor forskel på Venstre og Højre-politik, og derfor var det også politisk og samfundsmæssigt afgørende, hvem der fik regeringsmagten. Diskuter, om det i dag er let eller svært at adskille de politiske partier fra hinanden? Og hvilken rolle det spiller, om vi bruger vores stemmeret ved valgene eller ej?

Hvis vi alle var ”sofavælgere”, så kan vi jo lige så godt skyde til måls efter vores politikere. Den, der rammes flest gange, er valgt. Vælg et partimedlem fra hvert parti i folketinget, skriv deres navn på hver deres papstykke, eller tegn et portræt af dem. I må hver have 5 elastikbånd. I kan skiftes til at affyre et elastikbånd.

Hvem bliver statsminister? Hvem bliver vicestatsminister?

Se hvem der sidder i folketinget og meget andet her: http://www.ft.dk/Folketinget/Oplysningen/FAQ/Partierne_PARTI.aspx

Hvad vil det betyde for demokratiet, hvis det var sådan valget foregik?