UNGE PÅ REJSE I DEMOKRATI

På jeres rejse skal I på forskellig måde samle viden om demokrati og samle styrke til jeres egen fremtid som borgere i et demokratisk samfund.

Først skal I finde sammen i en gruppe på 3-5 rejsefæller.

Ved at læse, se, søge, undersøge, beskrive, fortælle, lege og quizze, bliver I kloge på demokrati i Danmark og i andre dele af Europa.

Under hele jeres rejse bliver I støttet af en guide og I kan til hver en tid finde rigtig mange oplysninger og hjælp ved at søge i "Demokratikanon" http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/

I kommer til at lære unge at kende i personlige portrætter og ser, hvordan de deltager i demokratiet på deres præmisser og med deres ideer som udgangspunkt. I vil se eksempler på, hvordan disse unge benytter sig af deres rettigheder i et demokratisk samfund, dels til at sige deres mening og dels til at være aktive i udviklingen af demokratiet, sammen med andre unge.

På jeres rejse kan I få brug for:

En mobiltelefon med internetadgang og kamera Mindst en pc pr. gruppe, gerne bærbar og med internetadgang

Et kompas
Et ur
Et elastikbånd
En snor
En ballon

I kan sagtens være i samme lokale som andre rejsegrupper, en del af tiden, men nogen gange vil det være en stor fordel at være jer selv og have god plads til at bevæge jer og snakke sammen, uden at forstyrre andre.

Vi ønsker jer en fantastisk og eventyrlig rejse.

Mange hilsner
Guiderne på Rejseholdet

Lad Rejsen Begynde
gå tilbage til forsiden