Beskrivelse:

Oplysningstiden var en farverig og broget periode i Europas historie. Tanker om en ny fordeling af magten og et nyt politisk system banede vejen til en formulering af demokrati. Folk begyndte at kræve ”rettigheder” og del i magten. Det blev derfor vanskeligt for de enevældige og egenrådige konger og regenter at fastholde deres position.

Tiden er præget af diskussioner mellem religion og videnskab, mellem menneske og fornuft osv. Filosoffer berigede verden med deres forestillinger og store tanker om fornuft, frihed og tolerance og videnskaben supplerede med et nyt verdensbillede, som bl.a. gjorde op med det traditionelle gudsbillede.

Læs mere i demokratikanon kap. 9, 10 og 11